Medlemmerne af FLOK opholdt sig i en uge i og omkring bunkeren, og arbejdede ud fra stedet og dets præmisser for at skabe fælles værker.
FLOK INVADERER BUNKEREN
Kongens Have 4.-13. SEPTEMBER 2014
GRUNDLAGET FOR INSTALLATIONERNE I BUNKEREN I KONGENS HAVE ER OPSTÅET UNDER FLOKS ON-SITE FELTARBEJDE I JULI I KANONBATTERIET OG BUNKEREN G3 PÅ DUEODDE, BORNHOLM.
Udstillingen G3 by FLOK i Kongens Have er udarbejdet af følgende kunstnere i gruppen: Martin Thaulow, Maj-Britt Zelmer, Martha Hjorth Jessen og Ane Fabricius Christiansen.
Udstillingsperiode: 5.-14. september 2014.
Fernisering: Torsdag den 4. september kl. 17-20.
Åbningstider: Onsdag til fredag kl.12.-17. Lørdag kl. 11.-14.
Udstillingen er støttet og sponseret af:
Sparrekassen Bornholms Fond
Bering Flowers
Adresse:
BUNKEREN / Albrectsens Galleri
Kronprinsessegade 3,
DK-1306 København K
Kunstgruppen FLOK lægger vægt på at udfordre hinandens virke og bevæggrunde. Det sker gennem direkte samarbejder og på tværs af forskellige fagdiscipliner. Her skabes et rum, hvor kompetencer, faglighed og arbejdstilgange sættes i spil og på prøve, men samtidigt også muligheden for at udvide og udvikle i nye og uventede retninger.
Til denne udstilling har FLOK arbejdet tværmedialt inden for installation, fotografi, film, lyd og skulptur. Det med afsæt i et geografisk og historisk udgangspunkt for de stedsspecifikke værker: Bunkere på Bornholm og i Kongens Have.
Til udstillingen i Kongens Have vises et udvalg af procesmaterialet samt værker fra samarbejdet på Bornholm. Materialet transformeres og iscenesættes her igennem lys, lyd og skulptur til en samlet totalinstallation i to sektioner.